Nyheder fra Lars Dueholm
findes også på facebook. Gå ind på min
side
Venstre
står udenfor forlig på grund af Nordhavnsvej
Den værste løsning på den nye Nordhavnsvej er
ved at blive en realitet efter at Socialdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre har valgt, at Nordhavnsvej skal
være en firesporet vej tværs gennem Østerbro fra Lyngbymotorvejen
til Nordhavn.
Metoden man har valgt er en nedgravet vej, der
på nogle dele af strækningen bliver dækket over. Den metode er den
billigste, men giver også nogle meget store gener i anlægsperioden,
hvor vi vil opleve, at beboerne i visse ejendomme kommer så tæt på
byggeriet, at de med hånden kan nå maskinerne fra deres stuevindue.
For alle os andre vil vi opleve et Østerbro, der i årevis får en
lang og uigennemtrængelig byggeplads tværs gennem bydelen.
Og når først vejen er bygget i tidligst 2015
vil vi derefter opleve en massiv trafik på den nye vej, der
forventes dagligt at blive brugt af 30.000 bilister og stigende til
det dobbelte, når Nordhavn er helt udbygget. 30.000 bilister er lige
så mange biler, som dagligt krydser
Storebæltsbroen, og 60.000 biler er den samme
trafik som nogle af de mest belastede motorveje i Danmark.
I Venstre har vi i årevis arbejdet på at få
Nordhavnsvej i tunnel, og vi mener, at Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre svigter Østerbro med
deres beslutning. Vi ved godt, at en boret tunnel er væsentlig
dyrere, men hvis pengene ikke kunne findes nu, så burde en
beslutning have været udskudt et par år. Tid som kommunen
kunne bruge på at finde finansiering i kommunekassen, hos Regeringen
eller i EU.
Budget
2010 - gode resultater i krisens tegn
Med det brede budget 2010 er der sat penge af til endegyldigt at
løse pasningsproblemerne i Købehavn. Med omkring 1 milliard kroner
må det nu kunne lykkes.
Det lykkedes også at finde penge til stort og småt rundt i
kommunen. Herunder et bibliotek og et offentligt toilet i min egen
bydel, Ørestad.
Sidst men ikke mindst lykkedes det at holde skatten - og dermed
sidste års skattelettelse på det nuværende niveau - hvilket faktisk
var noget af en bedrift samfundets - og dermed også kommunens -
økonomiske udfordringer taget i betragtning.
Du kan læse meget mere om budget 2010
her.
2.175 nye p-pladser i
København
Københavnerne kan se frem til 2.175 nye
P-pladser inden udgangen af 2010.
Beslutningen, som
udover de allerede besluttede pladser i
anlæg under jorden, tilføjede 840 nye p-pladser.
Samtidig standses de senere års nedlæggelser af
pladser på gadeplan. Venstre ser det som en stor
borgerlig sejr og et stort skridt på vejen mod
en løsning af Københavns underskud af P-pladser.
De nye P-pladser bliver anlagt i den såkaldte
blå zone i de indre brokvarterer:
Herudover blev det besluttet, at den hidtidige
udhuling af parkeringsstrategien standses ved:
Venstres medlem af Teknik- og Miljøudvalget Lars
Dueholm ser det som er kæmpe skridt i den
rigtige retning og en borgerlig sejr, at Det
Radikale Venstre og Socialdemokratiet har
erkendt manglen på P-pladser i København.
”De 540 af pladserne kommer efter et
ændringsforslag fra Venstre, som i stedet for
100 P-pladser i et parkeringsanlæg vil sikre 540
nye skråparkeringspladser. Vi vil have flest
parkeringspladser for pengene, og
pladserne bliver derfor anlagt som
skråparkering, der ofte kun kræver lidt
maling for at vende pladserne på skrå,” siger
Venstres medlem af Teknik- og Miljøudvalget Lars
Dueholm
”Et flertal anerkender nu, at København har et
stort underskud af parkeringspladser, og at vi i
brokvarterne ikke engang har P-pladser nok til
beboernes egne biler. Mange steder har beboerne
ligefrem flere biler, end der er
gadeparkeringspladser. Og da man som bekendt
ikke kan tage bilen med op i lejligheden, giver
det nogle fuldstændig håbløse situationer, når
beboerne kommer hjem og skal finde en plads. Det
får vi nu rettet op på ved at anlægge 840 nye
P-pladser, der kommer udover de tidligere
besluttede 1.335 P-pladser," siger Lars
Dueholm.
”Det er rigtig godt for København, at vi har
fået standset de hidtidige nedlæggelser af
P-pladser på gadeplan og sikret os, at der skal
etableres erstatningspladser, når kommunen
nedlægger P-pladser ved anlæggelse af busbaner
og cykelstier. Det betyder, at vi har fået slået
helt fast, at København skal have anlagt netto
3.000 nye P-pladser,” siger Lars Dueholm.
Den nye parkeringsstrategi i Københavns Kommune
blev besluttet onsdag aften og kan læses på
Teknik- og Miljøudvalget dagsordens punkt 12.
Bemærk at under 5. at-punkt blev de 30 mio. kr.
til 100 P-pladser gennem en udvidelse af
P-anlægget i Rejsbygade i 2009 erstattet med et
ændringsforslag fra Venstre om anlæggelse af 540
skråparkeringspladser.
Endelig flere p-pladser på vej i
brokvarterne
Der er 200 nye p-pladser på vej til Østerbro, hvor beboerne i dag
ejer flere biler end der er p-pladser. Venstre glæder sig over, at
det tidligere meget bilkritiske Teknik- og Miljøudvalg
anerkender Københavns behov for flere p-pladser.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede onsdag eftermiddag at anlægge
200 nye skråparkeringspladser, hvor pladserne vendes nogle grader og
bliver skrå. Det giver plads til flere biler og er ifølge Venstres
Lars Dueholm en billig og effektiv metode at skabe flest mulige
parkeringspladser på.
”Vi vil have flest parkeringspladser for pengene og pladserne bliver
derfor anlagt som skråparkering, der ofte kun kræver lidt maling for
at vende pladserne på skrå. Det er samtidig et opgør med Bondams
hidtidige model, hvor pladserne enten skulle under jorden eller
omkranses af både træer og dyr granit. Det er faktisk sådan, at en
parkeringsplads i underjordisk parkeringsanlæg koster op til 150
gange mere end en skråparkeringsplads” siger Venstres medlem
af Teknik- og Miljøudvalget, Lars Dueholm
”København har et kæmpe underskud af parkeringspladser og i
brokvartererne har vi ikke engang p-pladser nok til beboernes egne
biler. Østerbro er en af de værst ramte bydele. Her
har beboerne flere biler end der er gadeparkeringspladser,
hvilket giver nogle fuldstændig håbløse situationer, når beboerne
kommer hjem og skal finde en plads” siger Lars Dueholm.
De nye parkeringspladser vil blive anlagt på Østerbro og på steder i
bydelen, hvor behovet er størst og hvor gaderne er bredde nok til
skråparkering.
"Parkeringspladserne skal anlægges, hvor behovet er størst. Det
bliver derfor i denne omgang Østerbro, der får nye
parkeringspladser, men det er ingen hemmelighed, at både Nørrebro
og Vesterbro også er ramt af et kæmpe underskud af pladser" siger
Lars Dueholm
"Venstre glæder sig over, at vi endelig er kommet igennem med vores
krav om flere parkeringspladser, men 200 parkeringspladser bør
kun være første skridt i en genopretning af parkeringssituationen.
Det dækker ikke københavnernes behov for parkeringspladser, og
da man som bekendt ikke kan tage bilen med op i lejligheden, så vil
Venstre forsat kæmpe for flere parkeringspladser til københavnerne"
siger Lars Dueholm.
Budget 2009 - Det
lykkedes at få skattelettelser!!!
Budgetaftalen 2009 betyder en skattenedsættelse på 0,2 %
hvilket af Venstre Lars Dueholm anses som historisk og en stor sejr
for Venstre
"Budgetforliget er en stor sejer for Venstre og det glæder mig
meget, at mine holdninger til skat nu deles med et flertal i
Borgerrepræsentationen bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti" siger Venstres Lars
Dueholm, der er Borgerrepræsentationens eneste medlem, der gik på
valg på en skattenedsættelse.
Venstre
fik lokale ønsker igennem - børnepasning på Amager
sikret
Året budgetforlig sikrer Kløvermarken, en ny
Artillerivej, en idrætsskole i Ørestad og
forbedringer af strandparken. Sammen med mere
velfærd og en skattelettelse er næste års budget
rigtigt godt.
Kløvermarken blev sikret og der blev fundet de
309 mio. kr, som kommunen havde forventet, at et
salg skulle indbringe. Det bragte andre projekter i
fare, men i sidste ende lykkedes det forligsparterne
at sikre gode amagerprojekter som en ny
Artillerivej, folkeskolen i Ørestad Syd med fokus på
idræt og en udbygning
af Strandparken.
Vi har igen fundet penge til at renovere
Artillerivej. Det er stærkt tiltrængt for vejen er
rigtig nedslidt og på ingen måde trafiksikker at
færdes på. Det er godt nyt for Islands Brygge,
Ørestad og hele Amager, at vi får påbegyndt
renoveringen.
Derudover blev der også midler til en række andre
projekter. Blandt andet:
-
Fem mio. kr til udbygning af
Amager Strandpark.Udbygningen indebærer
etableringen af en strandstation, en flytbar
bod, nye toiletter, anløbsfaciliteter samt en
sti.
-
Flere parkeringspladser ved
at anlægge skrå parkeringspladser.
-
En sikring af
pasningsgarantien, der har været et stort
problem på Amager.
-
Modernisering af Sundbygaard
og Sundbyvang.
Bo Asmus Kjeldgaard har haft massive problemer
med at overholde pasningsgarantien. Det er helt
uacceptabelt, at folk, der arbejder og holder
København igang, ikke kan få passet deres børn. Det
har derfor været en mærkesag for Venstre og det er
med stor tilfredshed, at pasningsgarantien er
sikret.
Vi får både tilgodeset børnene og de sociale
områder, hvor der kommer flere penge til begge dele.
Samtidig er der 0,2 % til skattelettelser og det er
jo en sejr. Det betyder også, at borgerne kan
beholde flere penge selv - penge som vi ifølge den
aftale kommunerne har lavet med staten alligevel
ikke kan bruge.
Budgetteksten kan læses
her.
Socialdemokraterne
vil stadig ikke sænke priserne på parkering
Lise Thorsen
(A) giver i Ørestad Avis udtryk for, at hun vil hjælpe beboerne i
Ørestad Nord med et kommunalt betalt P-hus. Men Ørestad City og Syd
mener hun stadig skal stadig betale over kr. 12.000 om året.
Ritts
"billige" boliger kun for de rige
Torsdag aften vedtog et flertal i Københavns Borgerrepræsentation at
iværksætte de første 12 af Ritt Bjerregaards såkaldte "billige"
boliger.
Venstres medlem af Borgerrepræsentation Lars Dueholm
mener, at de såkaldt billige boliger er et rent blålys:
- Boligerne koster i 2005 priser kr. 5.000 om måneden
plus et indskud på ca. kr. 94.000. Det vil altså sige, at man skal
have et betydeligt beløb for at kunne være med i Ritts boligfest.
Ritts løfter om 5.000 boliger til kr. 5.000 om måneden må nu være
endeligt aflivet, siger Lars Dueholm.
- Man skal være mere end almindeligt talblind for
at mene, at et indskud på små hundrede tusind ikke har betydning for
de mange københavnere, der gerne vil have en billig bolig.
Selvfølgeligt er 5x5 ikke lig med 5x5+85.000.
Venstre harcelerer over, at indskuddet på små kr.
100.000, som aldrig har været en del af løftet. Altså var 5x5 ikke
bare 5x5 men 5x5 plus 85.000. Det er imidlertid i direkte modstrid
med såvel Ritts egen hjemmeside som Fonden for Billige Boliger.
www.ritt.dk
29/3-07:
Hvad kommer billige boliger til at koste:
Billige boliger skal koste 5.000 kroner om måneden i januar 2005
priser. Prisen er uden udgifter til el, vand og varme.
www.billigeboliger.dk 29/3-07:
Hvor meget kommer jeg til at betale i
husleje? Huslejen er på 5.000,- i
2005-priser for 85 kvm. men følger ligesom alt andet i samfundet den
almindelige løn- og prisudvikling. Det betyder, at huslejen stoger
med 3,5 % om året.
Hvad omfatter huslejen:
Huslejen er fastsat som i alle andre boliger. Den indeholder alle
udgifter bortset fra de løbende forbrugsudgifter til vand, varme og
el. [...]
Parkeringssituationen
i Ørestad forbedres markant – en ½ sejr for beboerne
Ørestadsparkeringen, der har monopol på al parkering
i Ørestad City og Syd, har i dag oplyst, at prisen for parkering i
de midlertidige parkeringsanlæg halveres det næste 1½ år. Prisen vil
herefter være ca. kr. 3.000 om året. Prisen for parkering i P-huse
fastholdes på ca. kr. 12.000 om året.
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for
Venstre, Lars Dueholm, har gennem de seneste 1½ år kæmpet intenst
mod de høje priser for parkering i området. Bl.a. har han rejst
spørgsmålet i Teknik- og Miljøudvalget, hvor et forslag om netop en
halvering af prisen for parkering blev nedstemt af det
socialdemokratisk / radikale flertal.
”Det er næsten ikke til at tro, at
Ørestadsparkeringen nu kommer til fornuft og halverer priserne”,
siger Lars Dueholm. ”Jeg ved ikke, om det massive pres, vi i Venstre
har lagt på Ørestadsparkeringen, er årsagen til det, men jeg er
sådan set også ligeglad. Det vigtige er, at beboerne nu får priser,
der er til at have med at gøre.”
Men priserne sættes kun ned for parkering i de
midlertidige anlæg på terræn, mens priserne for de kommende P-huse,
der skal afløse terrænparkeringen fastholdes på kr. 12.000 om året.
”Det er jo desværre kun en halv sejr for beboerne” siger Lars
Dueholm. ”Kampen må således nødvendigvis fortsættes, således også
priserne i P-Husene blive mindst halveret. 12.000 om året er alt for
dyrt for de almindelige mennesker, alle jo ønsker, skal slå sig ned
i Ørestad. Specielt set i lyset af, at kommunen bygger næsten gratis
P-huse i brokvartererne, hvor priserne vil være ca. kr. 250 om året”
slutter Lars Dueholm.
Nu SKAL beboerne i
Ørestad gives ordentlige p-forhold - men får det ikke
Ikke overraskende var alene Lars Dueholm og Karin Storgaard (O) positive
overfor at sætte parkeringspriserne ned, da Teknik- og Miljøudvalget den 13. december 2006
behandlede et af Lars
Dueholm stillet forslag om, at kommunen som delvis ejer af
Ørestadsselskabet skal kræve, at beboerlicenserne sættes væsentligt ned
i Ørestad - mindst med 50 %. Se mere
her.
Ritt lover ikke længere billige boliger
Under mødet i Borgerrepræsentationen den 30. november 2006 var der en
hidsig debat om, hvorvidt Ritt skulle bede fonden bag de billige boliger
om at fremlæge budgetterne bag boligerne - ikke mindst boligerne på
Karens Minde, der nu er så langt fremme, at de den 27. november blev
præsenteret med pomp og pragt på Rådhuset.
Debatten endte med det forudsigelige resultat, at VKO's forslag om
fremlæggelse af budgetter blev nedstemt af det røde flertal i BR
bestående af Ritt og Klaus Bondam samt venstrefløjen.
Mest bemærkelsesværdigt var det dog, at Ritt under flere indlæg under
debatten gav udtryk for, at det nu var "en meget stor opgave" at
få gennemført den billige boliger og ikke ville garantere for, at
boligerne blev til andet end rene fantasifostre. En sådan garanti blev
affærdiget med, at Ritt ikke "fører kontraktpolitik á la Anders Fogh".
Ritts svar på Lars Dueholms bemærkning om, at han i pressen ville tage
hende officielt til indtægt for, at gennemførelsen af de billige boliger
nu var tvivlsom, med mindre hun ville vedkende sig sine valgløfter fra
talerstolen i BR, var at stoppe debatten og sætte de borgerliges
dagsordensforslag til afstemning.